tirsdag den 23. januar 2007

Verdens bedste kop te

Igår, lettere forfrosne, var vi på udkig efter vand, og blev budt indenfor i det dejligste varme hjem, med den dejligste varme pejs :) Til hjemmelavet rugbrød og måske verdens bedste te, som varmede hele kroppen - det var lige hvad vi havde brug for! Når vi ligger i teltet, så skal I lige vide at jeres kommentarer inde på bloggen er med til at varme helt ind til hjertet :-) Efter en kølig morgen (-6grader) kom vi på vandet. Det har været en fantastisk dag! Næsten ingen vind, lidt sne, lidt sol, frokost på vandet - og så en helt spektakulær solnedgang :) Vi ligger lige syd for Grenå i en plantage efter 45km - så med en god fornemmelse i kroppen kan vi lægge os til at sove...

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Ane og Peter!
Det er sjovt at læse om jeres tur.
Det er jo et helt fantastisk projekt. Jeg har tænkt en del på jer, på denne smukke men kolde dag.
Vi ønsker jer al mulig held og lykke og gode oplevelser!
Mod og styrke har i jo!

Mange hilsner fra Lisbet, Sofie og Laura. (Dem med teen )

Anonym sagde ...

Ja, hvor er det dog fantastisk. Hver aften ser jeg frem til jeres blog, og nu - må jeg indrømme - med mindre angst og bæven. Jeg tænker på jer, når månen skinner på mit frosne gadekær, og da jeg hængte tøj ud på tøjsnoren og senere tog det frysetørrede tøj ned. Jeg tænker også på Liv, som jeg glæder mig til snart at se hernede hos mig, og ja, så tænker jeg på alle de andre, som også følger med på jeres færd. Knus til alle fra Inger

Anonym sagde ...

45 km på en dag - det er flot - Jeg fortalte min kollega fra Bulgarien om jeres tur - han er selv havkajak-sejler og han kender godt kajakhotellet - han har også hørt om det blå bånd for havkajaksejlere og mener ikke, at der er mere end tre personer der har opnået det - og alle om sommeren hvor man har dobbelt så mange timer på vandet pr dag plus en masse andre fordele - så det er bare fantastisk godt roet af jer to - fortsat held og lykke fra Axel

Anonym sagde ...

Hej Peter

I kan jo også gå ind i Marselisborg
havn og slå på tråden. Så henter jeg jer inden for 10 min. (86272535)

Ses vi?

Hans P.

Anonym sagde ...

Hej Anne og Peter!
Jeg følger spændt vejrudsigten for at se hvilke strabadser i skal udsættes for næste dag. Det er spændende at følge jeres færd og kan varme tanke varme jer, saa sender jeg mange tusind. Kan I naa til Skælskør til d.04.feb. er I velkomne til moster Jonnas fødselsdag - Knus fra Magna

Unknown sagde ...

Vidunerlige Vovohalse!
Hvor er i bare modige!
Må være gjort af et ganske særligt og sejt stof!
Godt I har hinanden!
Ane - jeg kender dig ikke; men der skal noget af en kvinde til sådan en tur! Tak fordi du passer på Peter!
I dag så jeg solen et splitsekund og håbede af hele mit hjerte at dens stråler ville nå jeres forfrosne ansigter...
Det er dejligt at kunne følge jer! Fra land!
Lykke på rejsen videre!
Varme tanker fra Lenemarie

Anette Kjær Larsen sagde ...

ØV! ... - 6 grader ... kan I godt holde varmen i jeres soveposer, eller må varmedunken tages til hjælp Ane? Og hvad med dine fødder Peter, kan de holde varmen? :)

Skulle lige tjekke temperaturen i vandet i lørdags, da jeg var ude ved KH, og hoppede i fra broen ... det er godt nok koldt når man har ligget der lidt!!! ... men manner, jeg ææælsker altså min Reed tørdragt, den er SUPER! : j

Glæder mig til snart at få min romakker hjem igen ... varme knus her i kulden, Anette

Anonym sagde ...

Kære ukendte Ane og Peter
Jeg er en nær ven af Karen,der for nogen tid siden fortalte om jer. Siden da har jeg dag og nat fulgt jer på jeres fantastiske færd - og beundrer jer grænseløst!
Men nu MÅ jeg simpelthen vide, hvordan I får formidlet jeres budskaber/fotos. Hvilket "maskineri" medbringer I?? Jeg kan da ikke forestille mig, at I sejler rundt med en bærbar computer. Hvordan får I internetforbindelse? Hvordan får I overført jeres dejlige billeder? Hvilket kamera benytter I - osv. osv.???
Mon I har lyst til at stille min nysgerrighed?
Jeg håber, at det kan hjælpe lidt på kulden i teltet, at jeg hermed sender jer en masse varme ønsker om fortsat god vind - og takker jer for herlig og heltemodig underholdning!
Esther Scharff, Greve Strand

Anonym sagde ...

Hej Peter.

Respekt!!! Hvor er det fedt at I er i gang, og at det indtil videre er lykkes. I har jo ikke ligefrem været heldige med vejret må man sige... Jeg sender jer alt muligt held og lykke med på vejen herfra sydfyn.

MVH Claus, mini kayaki :-D

Anonym sagde ...

Kære Ane og Peter!

Jeg kan godt forstå, at jeres fantastiske soveposer føles endnu varmere, når I ligger og tænker på alle de sjove og kærlige kommentarer, I får med på vejen. Men er I mon klar over, at bloggen også har en positiv virkning den modsatte vej? Ved I, at jeres fanskare breder sig som ringe i vandet fra sæler til landkrabber?
Mennesker, I slet ikke kender, følger jer dagligt i spænding og medleven gennem jeres virtuelle logbog. Efter den nervepirrende start, hvor det en overgang så ud, som om turen mere passende kunne hedde "Rømø rundt i 40 dage", har I nu taget styringen med behørig respekt for den natur, I er prisgivet. Dag for dag folder rejsen - og dermed fortællingen - sig ud i takt med jeres livtag med vind, kulde, bølger og strøm, og vi er med hele vejen! Hvor er "bloggen" dog et forunderligt medium. Man føler sig næsten som medlem af en stor, ukendt familie.
Vi ses i aften!

Kærligst
Karen

René Seindal sagde ...

Til Esther Scharff, Greve Strand:

Så vidt jeg ved har de ikke computer med. Det ville også være lidt risikabelt da saltvand kan ødelægge sådan en meget hurtigt.

Billederne er taget med en SonyEricsson K800i telefon. Det står inde i dem, hvis man gemmer dem på harddisken og åbner dem med et billedbehandlingsprogram.

Internetforbindelsen er jeg ret sikker på er en GRPS forbindelse fra mobil-telefonen, der har nok software til at man kan sende beskeder fra den til bloggen. Det er sikkert ikke særligt let at læse bloggen og kommentarerne på telefonen, men det kan helt sikkert lade sig gøre.

René

Anonym sagde ...

l?rt en masse