mandag den 15. januar 2007

Face your fear!

Der er rig mulighed for at se sin frygt i øjnene på en ekspedition som denne. I går da jeg skulle sove, kravlede der noget på min pude. I lyset fra mobilen blev jeg klar over det var en hveps. Panikangst måtte jeg selv bekæmpe den, da Peter ikke kunne se. Idag skulle vi så ro i vind og bølger igen. Hjertet sad i halsen, mens vi fulgte kysten fra Glyngøre gennem Fur Sund. På højde med Fjeldgård gjorde vi et lille hvil. Modet var vendt rimeligt tilbage og vi gjorde klar til at krydse over til Ertebølle, et lille stræk på 5 km. Vinden var med os, så det burde gå nemt. På vej over blæste det op. Vi endte i knap 2 meter høje bølger, men jeg klarede det. Det hvide foran kajakken er skum fra vandet, der bliver blæst op i luften og helt op over den nært liggende klint. Vi har lavet shelter og håber, at der er mindre vind og bedre bølger i morgen... I dag blev det til 20km. -Ane

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

GODT GÅET eller roet eller padlet eller hvad det nu er - Efter den der tur kan i gå lige ind og jorde frømanskorpset. Axel

Anonym sagde ...

Det lyder mere vådt end sjovt, men hvad ved jeg. Det er ellers et vildt tidspunkt at leve sine drømme om havsejlads ud i: Vinter og orkaner, men I lyder da til at være ved forbavsende godt mod. Fortsat god tur :-)

Kajakhotellet sagde ...

Mens vi følger med på sidelinien... og syntes vinden tager i huset.
Det er imponerende at i bliver ved... Håber i får ryg vind og at erfaringerne giver Jer det ekstra, der skal til for at i gennemfører næste gang ;-)
Anders

Anonym sagde ...

Søde Ane, jeg har spekuleret over, hvorfor du kaldes "Ælling". Men nu har jeg fundet ud af det : det er fordi du ligger derude og bobber rundt og bliver kastet hid og did i bølger så store som huse - uden at drukne!!!!! ( Ja, for det tror vi på )
Knus fra Inger

René Seindal sagde ...

Og jeg troede at det var "ælling" fordi der ikke er kyllinger ude på vandet :-)

Anonym sagde ...

Hvad var mest skræmmende, Ane, hvepsen eller bølgerne? Jeg skal love for, at I mærker, I er til, men det er vel også det, det går ud på.
Karen