Vi er ikke kommet afsted her til morgen. Imod forventning er det blæst godt op i nord, samtidig ligger en brænding og venter på os ude på vandet. Vi vågnede til morgen med at sneen føg henover landskabet. Flot, men koldt. Chill Factor er vindens påvirken på én udfra luftens temperatur og luftfugtighed. Jo varmere det er des mere vind skal der til før det føles koldt - men derfor kan man godt fryse alligevel på en sommerdag. Lige nu kan vi ikke have fingrene ubeskyttet i mange minutter før følelsen forsvinder og de små stakler ikke er meget bevendte. Vi sørger for at pakke resten af kroppen godt ind, men nogle ting skal man bruge fingersnilde til, som f.eks. når vi blogger. Derfor foregår det lige nu nede fra soveposen! Vi håber på at vinden stilner af senere, da vi fortsat håber at kunne få nogle timer på vandet
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar