Sikke en fantastisk dag! Vores shelter holdt til nattens vind, sa det var helt planlagt, at vi stod op 5.30, for at udnytte at der skulle være mindre vind i morgentimerne. 8.30 var vi klar til at gå på vandet, efter at have sludret med en lokal morgenfrisk, der ledte efter stenøkser efter nattens blæst. Hvilken solopgang! Som at befinde sig i et skagensmaleri! Mens dagen bare blev smukkere og smukkere, genfandt jeg langsomt min tryghed i bølgerne. (Den er for lækker den Skim kajak!) Vi havde medvind hele dagen og har roet 43km. Vi har igen set sæler. Vi ligger nu små 3km fra Nibe og forventer at nå Aalborg i morgen. I nat ligger vi lavt og tæt på vandet, så uret er sat til 3.00, for lige at tjekke at vi ikke får vand i teltet igen. Lidt spænding skal vi jo have:-).
-Ane
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Der er to l'er i halleluja, men bortset fra det, så er det flot med 43 km og i må have passeret Staun og Sebbersund - fortsat god tur - Axel
hehe - stod op 5.30 og klar til at sejle 8.30... er der tale om en tastefejl eller er i bare langsomme startere???? o:) Gitte God tur
Der er flot, at I har roet 43 km på en dag. Hvor mange km er den nye rute?
Ellen
Halleluja og ohøj!! Delmål i sigte:
3-retters menu til 100 kr. i Jomfru Anegade! Til lykke og nyd alle tre retter i fulde drag! I har fortjent en 5-kokkehuers menu!
Karen
Flot klaret - middagen har I fuldt fortjent - morgenmaden lyder ikke ringe ! fortsat god tur. Magna.
Send en kommentar