Vejs ende...

Av! Det var mine første ord i morges. Det havde været en lang kold nat, på dårligt underlag og med meget lidt søvn! De sidste dage har vi talt meget om formålet med at fortsætte turen. Meningen med at fortsætte turen, var at få nogle gode, hyggelige oplevelser og erfaringer på vandet - ikke at det skulle være en overlevelses tur. Den megen vind har betydet en del overligger dage. De er enerverende! De er i reglen også kolde dage, så man ligger bare i sin sovepose og småsover. Man kan gå en tur for at få varmen, og man kan ordne mange af de praktiske ting - men det kan man ikke gøre hele dagen. Og tit mangler energien bare til selv de små ting. Det er f.eks. for koldt til at læse. Vi har begge travle liv og meget derhjemme, der venter på at blive gjort. Peter har talt om at stoppe i Grenå eller Århus og tage en færge til Sjælland. Jeg ville gerne have, at vi skulle sætte Århus som et nyt mål, for ikke bare at give op midt i det hele. På den anden side er jeg den af os to, der klarer kulden dårligst. Jeg bliver apatisk og får ikke hjulpet ordentligt med opsætning af lejren. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi alting fungerer dårligt når det er koldt. Både hænder og tanker. Når jeg vågnede med så lidt overskud i morges og det ikke blev bedre under sammenpakning, kunne jeg godt se, at det var urimeligt at bede Peter bære mig igennem til et mål, der ikke også er hans. Vi begyndte med hjælp fra René, at undersøge hvordan vi kunne komme med færgen fra Grenå. Det kan man ikke mere! Så måtte vi ro til Ebeltoft. Ned til vandet og igang med at pakke kajakker. Men bare snakken frem og tilbage om færger, havde givet kulden tid til at sætte sig rigtigt fast. At føle sig som en istab, med deraf nedsat reaktionsevne, og stå ansigt til ansigt med dagens udfordring, en lille brænding, fik mig til at tænke, om jeg overhovedet havde kræfter til at komme igennem den, og i så fald kræfter til at ro nogen steder hen, og i så fald i et tempo, så jeg kunne genvinde varmen. - og hvad så med i aften? Kræfter til at slå lejr? Kræfter nok til den kommende vesten vind? Kræfter nok til endnu en potentiel overliggerdag? Peter svarede på spørgsmålet ved at konstatere: 'Jeg tror ikke du skal på vandet i dag.'. Vi ville så finde en hytte, men camping var lukket. Vi blev så, efter en tur ind mod byen, enige om at tage med bus til Århus, for at overnatte hos venner og derfra finde ud af hvordan og hvorledes. Tilbage og pakke hvad vi skulle have med, bære kajakker i sikkerhed og låse dem fast og gå ind til byen. Det kræver også kræfter at afbryde en ekspedition! Det må være dagens store lektie. Man skal vælge at give op, mens man stadig har kræfter til at komme i sikkerhed, og man skal ikke spøge med havet. Hvis man ikke har overskud til at komme sikkert ind, skal man ikke tage ud på vandet! Vi fortsætter med at blogge lidt endnu, for at skrive om vores erfaringer og hvordan vi kommer helt hjem, men turen slutter her. - Ane