Vejen hjem...

Efter en dejlig middag på Søndervig Strandkro går turen mod København. Det bliver underligt at komme hjem efter de sidste ugers oplevelser. Men sikkert også dejligt og jeg er helt sikkert blevet mange gode oplevelser og erfaringer rigere. -Ane

Det vilde vest!

Så møder vi det ansigt til ansigt, vesterhavet. På en smuk dag, hvor det viser sig fra sin ikke venligste side. Der er ingen tvivl om, at det kun er folk med erfaring, der har noget at gøre i bølgerne i dag! Daniel tager udfordringen op. Sejt, men en lang svømmetur ind. David får leget og skræmmer næsten livet af en sæl. Peters fanklub er tilbage for at sige tak for denne gang:-). Gitte, Peter og Ane holder sig til en kort tur i roligt vand bag molen og nyder ellers en smuk men barsk dag med masser af sand og havvand i luften.

Videre...

Pakning af gear og kajakker i morges inden afgang mod Hvide Sande. Tak til værterne i Århus - foran venter en smuk dag :)

Tilbage til civilisationen

Ane og jeg er stadig i Århus, hvor kajakkerne efter al' den megen hjælp nu også befinder sig. De ligger oven på et cykelskur i Århus midtby, og der bliver de liggende til i morgen hvor vi så kører over mod vesterhavet igen :) Daniel og Gitte som giver os liftet videre, og til sidst hjem til Kbh, er kommet til Århus - og vi ser frem til en sjov og action fyldt dag. Tusind tak for jeres interesse, kommentarer og ikke mindst hjælp. Følg fortsat med på bloggen da vi vil opdatere den med mere info og vores forskellige erfaringer med udstyr og vinterroning. Har I spørgsmål, må i endeligt bare spørge løs :) - Peter

Varme

Det varmer utroligt meget med alle de tilbud om hjælp og alt den hjælp vi har fået. Særlig tak til Peters venner Kim og Vicky, der har taget os ind og forkæler os med god mad og hygge, og som har lagt bil til og brugt en fridag på at hjælpe os med at hente kajakkerne i Grenå. Tak til Alfred Voetmann, formand for Havkajakroerne og Michael fra Kaløvig Kajakklub for hjælp med lån af en kajaktrailer. Hvor er der smukt ved Kalø Vig! Tak til Gitte og Daniel, der henter os lørdag, så vi kan runde eventyret af med kajaksurf og hygge ved Hvide Sande. Det var koldt at hente kajakkerne i dag, men vejret så fantastisk ud med en strålende sol og lysten til at komme på vandet fejler ikke noget:-D

-Ane

Vejs ende...

Av! Det var mine første ord i morges. Det havde været en lang kold nat, på dårligt underlag og med meget lidt søvn! De sidste dage har vi talt meget om formålet med at fortsætte turen. Meningen med at fortsætte turen, var at få nogle gode, hyggelige oplevelser og erfaringer på vandet - ikke at det skulle være en overlevelses tur. Den megen vind har betydet en del overligger dage. De er enerverende! De er i reglen også kolde dage, så man ligger bare i sin sovepose og småsover. Man kan gå en tur for at få varmen, og man kan ordne mange af de praktiske ting - men det kan man ikke gøre hele dagen. Og tit mangler energien bare til selv de små ting. Det er f.eks. for koldt til at læse. Vi har begge travle liv og meget derhjemme, der venter på at blive gjort. Peter har talt om at stoppe i Grenå eller Århus og tage en færge til Sjælland. Jeg ville gerne have, at vi skulle sætte Århus som et nyt mål, for ikke bare at give op midt i det hele. På den anden side er jeg den af os to, der klarer kulden dårligst. Jeg bliver apatisk og får ikke hjulpet ordentligt med opsætning af lejren. Ikke fordi jeg ikke vil, men fordi alting fungerer dårligt når det er koldt. Både hænder og tanker. Når jeg vågnede med så lidt overskud i morges og det ikke blev bedre under sammenpakning, kunne jeg godt se, at det var urimeligt at bede Peter bære mig igennem til et mål, der ikke også er hans. Vi begyndte med hjælp fra René, at undersøge hvordan vi kunne komme med færgen fra Grenå. Det kan man ikke mere! Så måtte vi ro til Ebeltoft. Ned til vandet og igang med at pakke kajakker. Men bare snakken frem og tilbage om færger, havde givet kulden tid til at sætte sig rigtigt fast. At føle sig som en istab, med deraf nedsat reaktionsevne, og stå ansigt til ansigt med dagens udfordring, en lille brænding, fik mig til at tænke, om jeg overhovedet havde kræfter til at komme igennem den, og i så fald kræfter til at ro nogen steder hen, og i så fald i et tempo, så jeg kunne genvinde varmen. - og hvad så med i aften? Kræfter til at slå lejr? Kræfter nok til den kommende vesten vind? Kræfter nok til endnu en potentiel overliggerdag? Peter svarede på spørgsmålet ved at konstatere: 'Jeg tror ikke du skal på vandet i dag.'. Vi ville så finde en hytte, men camping var lukket. Vi blev så, efter en tur ind mod byen, enige om at tage med bus til Århus, for at overnatte hos venner og derfra finde ud af hvordan og hvorledes. Tilbage og pakke hvad vi skulle have med, bære kajakker i sikkerhed og låse dem fast og gå ind til byen. Det kræver også kræfter at afbryde en ekspedition! Det må være dagens store lektie. Man skal vælge at give op, mens man stadig har kræfter til at komme i sikkerhed, og man skal ikke spøge med havet. Hvis man ikke har overskud til at komme sikkert ind, skal man ikke tage ud på vandet! Vi fortsætter med at blogge lidt endnu, for at skrive om vores erfaringer og hvordan vi kommer helt hjem, men turen slutter her. - Ane

Verdens bedste kop te

Igår, lettere forfrosne, var vi på udkig efter vand, og blev budt indenfor i det dejligste varme hjem, med den dejligste varme pejs :) Til hjemmelavet rugbrød og måske verdens bedste te, som varmede hele kroppen - det var lige hvad vi havde brug for! Når vi ligger i teltet, så skal I lige vide at jeres kommentarer inde på bloggen er med til at varme helt ind til hjertet :-) Efter en kølig morgen (-6grader) kom vi på vandet. Det har været en fantastisk dag! Næsten ingen vind, lidt sne, lidt sol, frokost på vandet - og så en helt spektakulær solnedgang :) Vi ligger lige syd for Grenå i en plantage efter 45km - så med en god fornemmelse i kroppen kan vi lægge os til at sove...

Udstyr: Hænder 2

For at holde varmen om hænderne når vi ror, har vi yderst pagajmonterede mits. Ane ror med neopren mits fra NRS. De er rigtig dejligt varme, men de er tunge i forhold til en let glasfiberpagaj. Endeligt er de forholdsvist ufleksible og det er nødvendigt at tage hænderne ud for at justere finnen. (Heraf tilnavnet Kamikaze Ane.) Peter ror med Kokatat mits som er lavet af nylon, med et simpelt fleece indlæg. De er lette og holder hænderne varme - dog synes kombinationen med Reed hanskerne som en optimal løsning. Det er vigtigt at der er plads nok i ens mits, så man kan åbne og lukke hænderne under roningen. Endeligt har pagajens skaft stor betydning. Glasfiber og kulfiber er væsentligt varmere at holde om end et skaft af aluminium.

Udstyr: Hænder 1

Hvordan holder vi varmen om hænderne, når vi ror om vinteren? Når vi ror, har vi Webbed Mits fra Reed på inderst. De er åbne i håndfladen, så vi stadig har et godt tag om pagajen. Selvom de bliver våde, yder de en rigtig god beskyttelse mod vinden, når vi holder pause på vandet eller af andre årsager er nødt til at tage hænderne ud af de pagajmonterede mits. Det er dog en god ting, at have et par tørre handsker ved hånden, når vi kommer ind og skal slå lejr op. Længere tids arbejde med de våde Mits er ikke behageligt.

Hvis man nu fryser lidt...

Så er der ikke meget bedre end at putte sig godt ind i soveposen. Som billedet viser er Ane meget glad for sin sovepose; hvorfra hun sender mange varme tanker til Jeppe ;-) Vinden har endnu ikke mistet sin styrke, og vi tror ikke vi kommer på vandet idag.

Chill Factor

Vi er ikke kommet afsted her til morgen. Imod forventning er det blæst godt op i nord, samtidig ligger en brænding og venter på os ude på vandet. Vi vågnede til morgen med at sneen føg henover landskabet. Flot, men koldt. Chill Factor er vindens påvirken på én udfra luftens temperatur og luftfugtighed. Jo varmere det er des mere vind skal der til før det føles koldt - men derfor kan man godt fryse alligevel på en sommerdag. Lige nu kan vi ikke have fingrene ubeskyttet i mange minutter før følelsen forsvinder og de små stakler ikke er meget bevendte. Vi sørger for at pakke resten af kroppen godt ind, men nogle ting skal man bruge fingersnilde til, som f.eks. når vi blogger. Derfor foregår det lige nu nede fra soveposen! Vi håber på at vinden stilner af senere, da vi fortsat håber at kunne få nogle timer på vandet

Vadehavet, part 2

Det er sørme også lav vandet her på Jyllands østkyst. Heldigvis passer lyset dog med tidevandets færden, så vi har vand til at gå ud i om morgenen, og vand til når vi går i land om aftenen. Ellers prøver vi at undgå de helt lavtvandede områder, som fuglene synes at elske! Med vinden i ansigtet har vi i dag bevæget os 28km længere mod syd og lidt mod øst - starten på Jyllands "næse" :) Billedet er fra frokosten, som blev holdt ved et skydeområde. Vi er begge godt brugte, efter en dag med megen modvind og regn. Når det blæser mest kommer vi kun fremad med 2,5-3km/t - så bliver det hurtigt en lang dag. Men det er dog rart at være på vandet :) Det kan også mærkes at temperaturen i luften er faldet. Så vi er glade for at ligge i telt og sovepose nu! I morgen drejer vinden i nord, så det bliver formodentlig også en hård dag i nogen.

Tid

Tid er et mærkeligt begreb herude. Gitte har kommenteret, om det virkelig kan passe at vi er 3 timer om at pakke sammen om morgenen. Men det kan det. Vi skal først have lidt mad og lidt hygiejne insisterer jeg også på. Så skal soveposer og liggeunderlag pakkes. Vi skal i tørdragterne. Teltet skal pakkes ned og alt skal bærer ned til vandet. Det samme gælder af og til kajakkerne. Så skal alting stuves ned og det sidste udstyr skal på. Vi kan altså ikke manøvrere særligt hurtigt. Det er lidt frustrerende idag, hvor vi vågnede til masser af regn og blæst og en vejrudsigt der lovede endnu mere vind. Efter en del vejen frem og tilbage, beslutede vi at spille sikkert idag. (Jeg har stadig et ubehageligt kryds i klar erindring). Nu er der ingen vind men inden vi når på vandet er det snart mørkt. Frustrerende! (Jeg er dog sikker på, at der er en del, der synes vi hellere skal blive i land en gang en for meget, end en gang for lidt:-)). Vi går nu til Øster Hurup efter vand og mad. - Ane På landevejen! Peter har lige efterladt sin sko i et vådt hul i noget engagtigt område:-).

Ro efter solen!

Stod op med blæst og regnvejr... Men det har vi godt nok vænnet os til. Derimod klarede vejret op med solen omkring kl. 0800. Og hvor var det fantastisk at kunne ro direkte mod solopgangen, mod Kattegat. Herfra gik det mod syd, mens et fantastisk lys fuldte os med skiftende farver dagen igennem. Idag er også den første dag på vandet, hvor vi ikke har set en sæl! Ane savner Peter's fanklub :-D Vi har roet 44km idag, og ligger nu lidt syd for byen Als. Det skulle blæse op i morgen, men vi satser på alligevel at kunne få nogle km i armene ;) Panorama billedet er taget efter frokosten med Ane i sin Skim kajak.

Lyden fra vindmøllerne

Med lyden fra vindmøller i baggrunden, ligger vi nu i teltet. I mørket fandt vi frem til vores lejrplads efter 18km roning. Ane har lagt sig til ro og jeg har også en rigtig god træthedsfornemmelse i kroppen, selvom det ikke var nogen lang tur idag. I morgen har vi 15km til Hals, hvorfra det går mod syd. Men vi skulle også gerne nå nogle gode km ned af kysten, efter at det endnu engang skulle blæse kraftigt op fra vest, lørdag. Og nu må I have mig undskyldt, for nu er det min tur til at krybe helt ned i soveposen - Peter :)

Aalborg

Billede af Ane omkring Valsted med kortet i hånden. Det har været dejligt at få tilbagelagt nogle km i kajakkerne, efter vores drop-off ved Limfjorden. Vi har snart oplevet alt slags vejr, men foretrækker det man kan ro i - og nok også solskin frem for regn ;-) Limfjorden må være et fantastisk sted at ro om sommeren! Jeg er nok mest af alt et sol-menneske, og elsker når solen kigger frem bag skyerne for at vise landskab og himmel i nye farver og kontraster. Vi har haft dage på Limfjorden med hård vind, og ubehagelige bølger - men også medvind og solskin. Igår nåede vi Aalborg efter 25km i regn. Vi ligger på en campingplads hvor vi har kunnet få et varmt bad og lidt varme. Den konstante fugtighed som har fulgt os, betyder at alt er ved at være godt gennemvådt. Vi har taget det med ro her til morgen, og tager afsted over middag for at nå længere ud mod Kattegat. Det tegner til endnu en våd dag på Limfjorden - Peter :)

Fremskridt

Intet vand i teltet og endnu en god dag på vandet. Det må kaldes fremskridt! Vi er nået Ålborg og har købt forsyninger. Gas til lampen, flere pløkker til teltet, så det ikke blæser væk og et kilo chokolade til frokost og morgenmad... Et godt måltid mad og en øl og en hurtig tur gennem Jomfru Ane gade er det også blevet til, så vi skulle være klar til at fortsætte eventyret:). Aalborg ser i øvrigt ud til at være en rigtig hyggelig by. Her kunne man godt komme igen. Vi begynder i øvrigt at møde nye udfordringer. Det var koldt i morges. Der var is på kajakkerne. Kokatattørdragterne er fantastiske, men det er koldt om tæerne at pakke kajakkerne iført vådsko! Så snart vi ror, er det heldigvis ikke svært at holde varmen. Ihvertfald ikke for mig, når jeg skal følge med Peter:-).

- Ane

Halleluja!

Sikke en fantastisk dag! Vores shelter holdt til nattens vind, sa det var helt planlagt, at vi stod op 5.30, for at udnytte at der skulle være mindre vind i morgentimerne. 8.30 var vi klar til at gå på vandet, efter at have sludret med en lokal morgenfrisk, der ledte efter stenøkser efter nattens blæst. Hvilken solopgang! Som at befinde sig i et skagensmaleri! Mens dagen bare blev smukkere og smukkere, genfandt jeg langsomt min tryghed i bølgerne. (Den er for lækker den Skim kajak!) Vi havde medvind hele dagen og har roet 43km. Vi har igen set sæler. Vi ligger nu små 3km fra Nibe og forventer at nå Aalborg i morgen. I nat ligger vi lavt og tæt på vandet, så uret er sat til 3.00, for lige at tjekke at vi ikke får vand i teltet igen. Lidt spænding skal vi jo have:-). -Ane

Face your fear!

Der er rig mulighed for at se sin frygt i øjnene på en ekspedition som denne. I går da jeg skulle sove, kravlede der noget på min pude. I lyset fra mobilen blev jeg klar over det var en hveps. Panikangst måtte jeg selv bekæmpe den, da Peter ikke kunne se. Idag skulle vi så ro i vind og bølger igen. Hjertet sad i halsen, mens vi fulgte kysten fra Glyngøre gennem Fur Sund. På højde med Fjeldgård gjorde vi et lille hvil. Modet var vendt rimeligt tilbage og vi gjorde klar til at krydse over til Ertebølle, et lille stræk på 5 km. Vinden var med os, så det burde gå nemt. På vej over blæste det op. Vi endte i knap 2 meter høje bølger, men jeg klarede det. Det hvide foran kajakken er skum fra vandet, der bliver blæst op i luften og helt op over den nært liggende klint. Vi har lavet shelter og håber, at der er mindre vind og bedre bølger i morgen... I dag blev det til 20km. -Ane

Campingunderholdning

Det er lidt trist, når vejret forhindrer en i at komme ud og nyde alle de dejlige finesser ved ens nye Skimkajak. Lige nu nyder jeg mest at lugerne slutter absolut tæt:-). Heldigvis kan Peter finde på underholdning. Jeg troede egentlig, det var et uheld da vi måtte pakke telt sammen kl 5 om morgenen på grund af vand på Rømø, men idag har vi gjort det igen. Faktisk har vi flyttet lejr hele 2 gange idag. Det må klart være en form for sport. Jeg vil skynde mig i seng, så jeg er frisk til nattens træning:-). -Ane

Tidligere idag -

Som teltet så ud EFTER(!) vinden havde løjet lidt af. Vi har nu flyttet lejren igen. Og selvom den nu ligger tættere havet, ligger vi fuldt beskyttet - faktisk en rigtig god fornemmelse :) Vi ligger på en stor flot plantage, hvor vi fik tilbudt overnatning i en lade. Men sådan som teltet ligger nu, er det tanken som tæller i tilbudet! For det er nu du rigtig godt telt! Men de er nu flinke her i Jylland ;-)

Glyngøre

Billede fra Glyngøre havn, hvor vi havde tid til at lufte Kokatat tørdragterne for de lokale. Det blev også til en øl på havne-grillen, med det charmerende navn "Rottehullet" :) Havnen har udviklet sig lidt til en attraktion, da vandet står så højt på grund af stormen. Vi håber bare snart at søen stilner af, så vi kan komme videre på vores færd!

Har De bestilt vækning?

Jo tak - vi vidste godt det ville blæse op, men hvor er det vildt. Vi havde ellers placeret teltet godt, og strammet snorene godt ud. Klokken 02 måtte Peter ud og forstærke teltet yderligere. Klokken 04 havde vinden tiltaget i styrke endnu engang, og vi var nødt til at flytte hele lejren, hvis teltet skulle have en chance. Her ligger vi så. Bag træerne, men stadigt sårbare. Og teltet ligner mere noget som er fanget i et edderkoppespind af reb og snor. Nu er der ikke andet at gøre end at vente....

Igang igen

I dag har været en særdeles vigtig dag! Jeg var overrasket over at mærke hvordan turens første 3 udfordrende dage havde sat sig i kroppen som en stor uro og manglende selvtillid. Det tog adskillige kilometer i stille medvind før jeg igen begyndte at føle mig tilpas i kajakken. Vi så en sæl igen idag. Her er masser af dyreliv og i det hele taget særdeles dejligt. Det mørke Jylland er slet ikke så mørkt endda og jeg glæder mig til turen gennem Limfjorden og til Ålborg, hvor jeg ikke har været før. Og til Peters små fif og vejledninger i ekspeditionsliv. Det er heldigt, at han er så fantastisk tålmodig:-). -Ane

På vandet igen - 25km

Efter at have taget et morgen billede fra shelteret af kom vi i kajakkerne til en flot dag på vandet. Vi har haft en dejlig dag hvor vi er roet syd om Mors og ligger nu nord for Glyngøre. Det skulle blæse voldsomt op til orkan styrke i nat, men regner med at teltet ligger tilsvarende godt.

På vejen igen

Så er vi igen afsted. Vi er blevet sat af ved Limfjordscenteret ved Doverodde, hvor der er nogen meget fine shelters. Tak til Sanne og Finn fra Ribe Camping for super behandling. Sanne og Finn følger også deres drømme. De startede i camping branchen for to år siden, hvor de overtog en nedslidt plads, de allerede nu har gjort super lækker! Sæsonen starter for alvor til påske, hvor der kommer et rigtigt cirkus og underviser gæsternes børn. Man kunne næsten få lyst til at have nogen, så man kunne være med:-).

Redningspatrulje

Så er familien kommet på besøg med Kajakhotellets trailer og kajakkerne er hentet på Rømø, )Dejligt at se dem igen:-)) så vi er klar til at drage mod nord i morgen, når stormen har lagt sig. Vi har demonstreret alt det lækre udstyr for Karen og Jan og Peter har budt på et udsøgt måltid tørmad. Der er blevet kigget kort og snakket ruter og kajakker før og nu. En rigtig hyggelig aften!

Klar til nye eventyr

Selverkendelse er en svær ting, men turens første 3 dage har lært mig en masse om mine egne begrænsninger. Jeg er ked af at stoppe Peter i hans mål om at ro rundt om Danmark, men Vestkysten ville blive et langt mareridt og med den megen vind, med livet som indsats. Peter tager det rigtig pænt og hvis han er skuffet, lader han mig ikke mærke det. Jeg er skuffet over at måtte opgive mit mål, men også utroligt glad for den megen hjælp vi har fået, der nu gør at vi kan fortsætte eventyret og oplevelserne under mere sikre forhold. -Ane

Perspektiv

Set i perspektiv har det været en stor oplevelse, at begive sig ud i Vadehavet. At det også skulle blive en enorm udfordring havde jeg forventet, men ikke med så megen hård og kontant modstand fra naturens side. Jeg ville gerne være noget længere - til vejs ende - men det er også vigtigt med den gode oplevelse. Jeg overvejede et splitsekund at fortsætte alene. Men udover at jeg ville stå med for meget forkert udstyr til en solo tur, så ville jeg aldrig kunne nyde det på samme måde, hvis ikke Ane også fik en god oplevelse. Ane har vist sig som en super rejsemakker! Mine grænser ligger sikkert en del højere end Ælling's. Men hun er lavet af noget særligt stof, og har vist at viljen ikke mangler når det gælder. Jeg er sikker på at vores fortsatte rejse sammen vil give mange flere oplevelser, og det glæder mig mere end andet at jeg har nogen at dele dem med. Når jeg er vendt sikkert hjem til Kbh. vil jeg uddybe oplevelserne i Vadehavet. Vestkysten eller 'Danmark Rundt' i vinterhalvåret? Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre med lidt held, planlægning, tid, vilje og godt humør. Derfor tror jeg også det bliver til et gensyn - det kan være at der er flere derude som er friske på at tage udfordringen op ;) Peter

Et sidste blik ud over Vadehavet?

Ane kaster et sidste blik fra diget ved Rømø ud over Vadehavet. Ved Ribe Camping, som har gjort livet meget nemmere for os, har vi nu fået tørret vores ting og reanskaffet det gear vi stod og manglede. Fortsætter vi så hvor vi slap? Svaret er nej, det gør vi ikke! Målet har aldrig været gennemførelsen af 'Danmark Rundt' for enhver bekostning, men derimod at få en gennemført oplevelse. Og dét betyder uden de risici vejret byder os i denne tid. Det vil være umuligt at nå rundt på den afsatte tid, hvis ikke umuligt i kajak overhovedet at komme forbi Vestkysten med denne vind - og der er ingen grund til at sætte liv og lemmer på spil over for noget som er så meget større end én selv. Men rejsen er ikke slut. Planen var et kajak eventyr i det danske, og de oplevelser ligger stadig foran os. Vi har fået hjælp til en bil, og en kajaktrailer. Fredag kører vi så op til Limfjorden, hvorfra rejsen fortsætter. Fra Limfjorden er planen nu at ro ud til den jydske østkyst, derfra ned til Fyn og S om, for så at ro N om Lolland og Ø om Sjælland indtil vi rammer Amager Strandpark og Kajakhotellet. Vi vil fortsætte med at blogge så familie, Venner og andre interesserede kan følge med. Men vi kan ikke love at det bliver lige så action-packed ;) Tusinde tak for jeres interesse, støtte og ikke mindst hjælpsomhed. Alle de varme tanker som blev sendt; de varmer stadig...

Dag 4 - selverkendelse

Efter endnu en nat med kraftig regn og vind, vågnede Ane op træt og afkræftet. Valget lå på at blive liggende 2-3 dage da vinden fortsat er tiltagende og hård og vi stadig lå midt i ingenting ved Rømø's NØ-dige eller at ro videre for at nå nærmeste åbne(!) campingplads ved Ribe Å. Selvom viljen var der for Ane, da vi stod parate med ansigtet op i vinden ved vandet manglede kræfterne alligevel. Det kræver også mod at kunne sige fra! Og intet må gå ud over sikkerhed og velbefindende. Med lidt besvær fik vi fragtet os væk fra diget og ind til Ribe - og nu befinder vi os faktisk i en hytte, hvor absolut intet mangler - Ane kan sunde sig og vi kan få styr på alt vores våde gear. I morgen skal vi proviantere, og derefter lægge en plan for hvad der nu skal ske.

(modtaget via SMS)

Ro på igen

Endelig en lejr uden mulighed for hård vind og vand i teltet :) Eftermiddagen er brugt på at tørre udstyr. Men det er stort set umuligt at få alt fugt ud af tøj og teknik. Status er at 2 pandelamper, 1 lygte samt div. teknik er KIA (Killed in Action). I kommer til at undvære bloggen med mindre vi får fat i en ny oplader til mobilen. Og vi savner mest af alt vores pandelamper til at lyse op i mørket. I morgen vil vi gerne nå ind til Ribe, inde i landet, inden vinden for alvor tager fat i Vesterhavet. Vi skal have nyt udstyr, og vurdere vores situation. Nu ligger vi i teltet og slapper af, oven på endnu en hård, overraskende, men bestemt også spændende dag ;)

Rømø dæmning

Billede af dæmningen lige NU!

Dag 3 - go' morgen

Efter at have været nervøse for om teltet ville stå stand over for vinden i nat, var det anderledes overraskende da vi klokken 0500 opdage at der lå 15cm vand omkring teltet. Vi havde ellers taget vores forholdsregler, men kunne åbenbart ikke leve op til tidevandets krav. Alt blev stort set vådt. Vi fik pakket lejren sammen, og lavede et nødshelter, hvor vi kunne vente på lysets kommen. Efterfølgende er vi gået (for hård vind) om på ø-siden af rømø, hvor vi nu slår lejr. Efter omstændighederne har vi det godt :)

Rømø N-lejr

Efter en lang dag på vandet er vi vågnet efter 2t's søvn da maden nåede igennem til maven. Det er blevet mørkt, og vinden piber kraftigt i teltet. Lejren er strategisk dårlig, men da vinden tiltog med kuling var det med bl.a. de overvejelser lejren blev sat. I morgen skal vi med fornyet energi finde en bedre lejr, da vejrudsigten ikke lover for godt vejr resten af ugen ud.

Dag 2 - tidevand

Vadehavet kan være et barskt sted for en kajakroer; og det måtte vi sande idag. Vi planlægger vores dage udfra dagslys og tidevand, og det betyder at vækkeuret ringede kl. 0200 i nat. Alligevel slog vores planlægning fejl, da vi har mindst vadet lige så meget som vi har roet. Det har været en rigtig hård dag og vi er trætte. Det store højdepunkt var da vi oplevede en stor gruppe sæler som bagefter fulgte os nysgerrigt på vej

Hvorfor?

Mens jeg lå 5 timer i min sovepose foran en udstilling om Vidå slusen og ventede på højvande, tænkte jeg godt nok et øjeblik over, hvorfor jeg gør det her. Da vi så endelig kom i kajakerne, var der ingen tvivl. Jeg er lykkelig på vandet! Og jeg elsker min nye Skim kajak:-). Den spiller max! -Ane

Kulde og mørke

I teltet hænger gaslampen. Den giver varme og lys - to ting vi aldeles mangler. Kulden er ikke så slem, udover at den tærer på kræfterne. Men mørket bliver vores store udfordring, med pt. 7t dagslys er der meget som skal nåes på kort tid.

Rømø lejr

Med tidevandet kunne vi endelig over middag begynde eventyret. 15km og 3t efter kunne vi så lægge i land på SØ-siden af Rømø hvor vi nu ligger i teltet med lidt god mad (red: frysetørret mad)

Udsigten vi ville ønske vi ikke havde set...

Det tager lang tid at pakke kajakker. Særligt når man er træt. Oppe kl. 4.00 for at må tidevandet kl 5.00, men nu venter vi på højvande.

Champagne ved Vidø sluse

Så er vi kommet til Højer, hvor vi nu sidder i teltet mens vinden piber uden for. Vi er ydmyge over for den udfordring som ligger foran os. I morgen ringer vækkeuret kl. 0400 og eventyret kan begynde. Hvis vi da kan komme på vandet! Vejrudsigten siger nemlig vind, vind og mere vind...

Vejen til eventyr

Ane sammen med Claus Philipsen og volvo'n (som en jyde ville sige det), med bilen pakket og kajakkerne på taget foran Kajakhotellet. Tak til alle jer som moedte op for at sige farvel / på gensyn!

JYDSKE VESTKYST

Eventyret begynder fra den jydske vestkyst som vil være en udfordring i sig selv. Følg med når vi undervejs dagligt opdaterer bloggen med tekst og billeder...

Ane og Peter i ren idyl med vennen Jes ved Strømstad, Sverige, i november måned 2006